onsdag den 4. november 2009

Fødselsdagskort

Louis var til fødselsdag i sidste uge, hos en skolekammerat. De var inviteret ind i planetariet, hvor de så Up i 3D. Det var en kæmpe oplevelse...! Et par dage forinden, var vi i Fona og købe en gave til Jonathan... men han skulle selvfølgeligt også have et kort med. Louis tjekkede min dies-samling igennem - og vi blev enige om at lave et dykkerkort... da Jonathan er glad for svømmetimerne i skolen.

Kortet er et totalt lift af Boxofcolours "Under the Sea" - men jeg er dog så tilfreds med diverse detaljer, at jeg ydmyg fremviser min version af kortet.
Til kortet er brugt:
Karton fra Bazzill, akvarel blyanter fra Faber-Castell
Fra Quickutz samlingen er brugt følgende:
C-0180-D-REV - Diver, KS-0439 - Rocks, RS-0024 Grass


Weekenden gik med at male Frejas værelse, dog uden at hun vidste det. Selv var hun på weekend hos sin mor, og anede ikke uråd da hun tog afsted. Lørdag var jeg dog så uheldig, at jeg faldt ned af trappen, og slog mit haleben og ryg noget så forskrækkeligt.... Så min indsats i projektet var ikke særlig stor derefter. Desværre er detaljerne ikke kommet på plads... Derfor ingen billeder endnu... men du skal nok få lov til at få et kig indenfor, når de sidste finesser er færdige :o)

Pas godt på dig selv og dine...!
Og kig snart forbi igen :o)
... Engel...

søndag den 18. oktober 2009

Efterårsferie

Der har været stille på min blog... Alt for længe...! Ikke fordi jeg ikke har haft noget at fortælle, men mest fordi jeg har haft meget travlt... Travlt med livet, mand, børn og job. Så jeg har ikke nået at scrappe en masse, ej heller været kreativ på andre faconer, desværre.... Men den sidste uge har jeg indhentet mig selv - og været på en skøn (og tiltrængt) ferie i Sverige med familien. Og efteråret er virkeligt sprunget ud, noget man rigtig opdager, når man trasker gennem skoven, forbi den ene smukke sø efter den anden - og ikke kan høre andet end fuglene og ens egne fodtrin.

Jeg har taget rigtig mange billeder - og vi har set Elge (og klappet dem!) og skovsvampe, rimfrost og mos... og det har været skønt at trække vejret dybt, i den friske luft... Jeg vil ikke bombardere jer med en masse billeder, men blot dele et enkelt, som kan afsløre lidt stemning :o)


Vi var afsted med ungerne, mine svigerforældre og min mor. Havde lejet et hus i Bökö, 40 km. fra Halmstad. Og der var rigeligt plads til os alle. Midt i skoven, med udsigt til en skøn sø - Og med bordtennis og Dart i laden. Hver dag fyrede vi op i en skøn gammel brændeovn, som leverede varmen i huset - og om aftenen ristede ungerne skumfiduser over gløderne :o)

Lasse var dog ikke med. Han var på Forfatterkursus på Fanø hele ugen. Et ophold han ansøgte til i foråret, og var talentfuld nok til at blive optaget på. Han har haft en inspirerende uge, med en masse andre unge forfatterspirer - og har lært en masse. Han kom MEGET træt hjem igår. Men havde haft det skønt! Gud hvor har jeg dog savnet ham...! Tænk sig, at man kan savne en teenager som helst går sine egne veje...! Jeg har sneget mig til at kigge ind til ham i dag - og han sidder overbærende foran pcen og smiler, når jeg sagte lukker hans dør bag mig...! :o)

Ferien i Sverige sluttede med snevejr... ja, du læste rigtigt ...SNEVEJR...! En time efter det var brudt ud, havde ungerne og manden rigtig gang i en sneboldkamp, som jeg håbefuldt forsøgte at forevige uden at blive ramt... Og bare så du ved, at jeg taler sand, kommer beviserne her:

Så alt i alt har vi haft en skøn efterårsferie. Med hvile og natur og oplevelser som giver energi. I morgen starter skole og job igen... og min kære mand påbegynder 3. skoleophold på Fyn - hvor han skal have sin daglige gang frem til midten af Januar. Denne gang prøver vi dog ( i hvert fald i starten) at han pendler frem og tilbage hver dag. Så må vi se hvordan det kommer til at forløbe - mest af hensyn til ungerne....

...Næste weekend står den på Netværksplejekursus - del 2 af 2. Et kursus som varer hele weekenden, og som skal gennemføres idet Freja bor her hos os. Det er inspirerende og lærerigt, men også hårdt...! Så jeg glæder mig lidt til det er ovre, og jeg igen kan få tid til at Scrappe...!

Jeg håber, at du har tilbragt en skøn efterårsferie sammen med din familie.
Og glæder mig til snart at få besøg igen :o)

...Engel...


søndag den 27. september 2009

National Liga finale...!

Jeg har tilbragt en pragtfuld eftermiddag i Roskilde... Nærmere betegnet i Idrætsanlægget hvor min ælste søn skulle spille finale. Vejret var skønt, træerne var ved at tage efterårsfrakke på, og jeg havde kamera og stativ med. I 2½ time var jeg vidne til en fantastisk kamp, hvor der blev svedt, råbt, spurtet og taklet... og det var skønt!


Og eftersom det var den endelige finale i den Nationale Liga for U16 i amerikansk fodbold, så var det kamp til det sidste..! Roskilde Kings var en tand bedre til kast end Avedøre Monarchs, men at være nået så langt er både beundringsværdigt og fantastisk...! Og jeg er stolt af Monarchs! De kæmpede bravt og holdt sammen... Og var i stand til at grine sammen bagefter!

Som den stolte scrap-mor jeg er, var jeg selvfølgeligt hurtig til at knipse med kameraet, da medaljerne blev uddelt...

Og selvfølgeligt også af hele U16 holdet...!

Tillykke Monarchs
- Og tak for en fantastisk dag!


Og til alle jer, som kigger forbi...Tusind tak for besøget.
- og for kommentaren som jeg glæder mig til at læse...!
- Håber du har haft en fantastisk søndag...!
... Engel...

lørdag den 26. september 2009

Catch

Jeg må jo hellere komme videre med feriealbummet om sommerferien på Bornholm. Jeg har en lille drøm om, at have albummet færdig inden jul, så jeg kan få arbejdet fremkaldt. Så her er et LO om tidsfordriv på Dueodde strand, nemlig strandløver som spiller catch.

Til Layoutet er brugt:
Template by Becky Fleck
Papirer: Tropical Oasis by Puong Ton Design
Frame: Rocky shores by Misty Cato, Gridiron Glory by Julie Billingsley
Everyday Twill by Ali Edwards
Stitching: Bad Sewing Machine - Dont Be a Square by Traci Reed
Stitching: Bad Sewing Machine 12 - Dont Be a Square by Traci Reed
Elements: Rocky shores by Misty Cato
titel: Brown eyed girl alpha by Libby Weifenbach
Font: Effloresce Antique
Quickutz: RS-0141 - Football

Jeg synes godt nok, at det har været en hektisk uge. Nok mest fordi det har været lidt besværligt at undvære bilen nogle dage. Men nu er den retur fra mekanikeren - og kører som en drøm igen. Så Italieneren er atter min trofaste og højt værdsatte ven - som jeg slet ikke kan forestille mig at være foruden! Jeg er endda blevet forkælet med en ny radio.... som kan vise i displayet, hvilken kanal den spiller! Det er jo helt fantastisk!

Min fætter griner tit af mit forhold til den lille blå skønhed - og er overbevist om, at han ender med at skulle samle den med Gaffa-tape og silicone - fordi jeg nægter at skifte min bil...! Men den fragter os trofast fra A til B - I tørvejr når det regner. Og den starter loyalt når jeg drejer nøglen! Den har ingen aircondition, og accelererer heller ikke super hurtigt.... Men den er bekvem og rar - og i den grad værdsat!

Og det er unægteligt en luksus, at have en bil... jeg kan sagtens huske tider, hvor jeg drømte om luksusen af 4 hjul og en motor.... elastikarme efter indkøbsture... kolde aftener i en fugtig bus, med en træt dreng i klapvognen - og evigheder til vi nåede destinationen... Kolde fødder, mens man venter i kulden på toget, som for gud ved hvilken gang er forsinket....!

Ikke at jeg foragter offentlig transport. Der er mange situationer, hvor det fortsat er nemmere, og jeg benytter det gladeligt.... Men jeg minder nogle gange mig selv om, at der engang var dage, hvor jeg ikke havde luksusen af et valg - og så giver jeg italieneren et kærligt klap, og værdsætter de bekvemme elementer i min hverdag...! Og det er min elskede Italiener!

Jeg håber du har en hyggelig weekend, og stopper op og nyder livet et øjeblik
Tak fordi du kiggede forbi - kom snart igen!

... Engel...